Jeg har langt om længe taget mig sammen til at få syet en bodystocking til min søn på snart 16 måneder. Det er noget jeg har villet længe, for jeg kunne godt tænke mig at have det på repertoiret - det ville være lækkert med en hel stak hjemmesyede bodyer i skabet.
Især fordi jeg nu har fået en KAM trykknapmaskine i julegave! Wow - se lige her:
|
Min trykknapmaskine! |
Det er altså kram. Den vejer et ton, men den er også meget pålidelig. ;-) Jeg har længe overvejet om jeg nu skulle have sådan en, men jeg blev enig med mig selv om at det skulle jeg, for jeg ved ikke noget værre end at have syet et eller andet lækkert stykke tøj, og så skulle sætte trykknapper i med en lille tang, som så sætter dem skævt i, og man er nødt til at flå dem ud, der går hul i tøjet og det er ødelagt (ja, det er sket et PAR gange). Derfor, KAM.
|
Er den ikke sej? |
Heldigvis fik jeg en del knapper med, så jeg kunne øve mig, man skal lige lære at bruge den, men så kører det også bare. Knapperne er af plastik, og man kan få dem i alle mulige farver. Jeg tror jeg skal investere i et lager af sorte og hvide, for lige nu har jeg kun gule og røde og de passer altså ikke til alt.
|
Prøveklud |
Og her er så resultatet: en lille body i str. 86 af lækker sky-jersey, med fiiiine trykknapper. :-) Mønsteret er fra Ottobre Kids efterår 4/2014. Jeg har rettet det til fordi jeg ikke ville have en trykknap i halsen. Ribben kan fint komme ned over hovedet. Næste tilretning bliver, at ribben forneden skal gå fra sidesøm til sidesøm, og ikke rundt om benet som nu. Det virker ikke ret holdbart, og på en eller anden måde ser det bare ikke rigtigt ud.
|
Fabians body |
|
Trykknapper! :-) |
|
Rib i halskanten. |